WASHINGTON: Republikanerne overdriver, når de siger, at USA med vedtagelsen af en sundhedsreform er ved at blive socialistisk, kommunistisk og sovjetisk – men det er åbenlyst, at USA er i færd med at blive socialdemokratisk.
I løbet af de seneste næsten to år – fra recessionen begyndte i midten af 2008 og i særdeleshed fra sammenbruddet i boligmarkedet, finansindustrien og automobilbranchen i slutningen af 2008 – er det fuldkommen ubestrideligt, at USA har foretaget et enormt pendulskifte:
Væk fra den traditionelle tro på Adam Smiths ideologi – at enhver er sin egen lykkes smed, at det frie marked i det lange løb gør samfundet stærkere, og at staten skal være så beskeden som mulig.
Omfavnelse i stedet af John Maynard Keynes og hans ideologi – at staten via intervention i markedet kan mindske en recession og siden skabe ny fremgang ved hjælp af at pumpe offentlige penge ud.
Præsident Barack Obama har i en stribe beslutninger entydigt placeret USA på Keynes’ side:
Det gælder statens de facto overtagelse af de største kreditforeninger, de største banker, de største bilfabrikker. Det gælder den historisk store vækstpakke. Det gælder den reform af finansmarkedet, som præsidenten har fremsat, der vil føre til en voldsom regulering af banker og investeringsfirmaer. Det gælder naturligvis også sundhedsreformen, som betyder, at også de millioner, som i dag står uden for sundhedsforsikring, vil blive tvunget til at lade sig forsikre.
At pendulet for alvor svinger i socialdemokratisk retning understreges naturligvis af, at George W. Bush i sine sidste måneder som præsident sammen med den ligeledes republikanske finansminister og nationalbankdirektør bevægede USA i samme retning: Nemlig at staten kan og skal styre samfundet – i hvert fald når det brænder på.
Under den næsten 10 timer lange debat, som blev ført i Repræsentanternes Hus i løbet af søndagen (21-3) i Washington – inden ja’et kom i hus lidt før klokken 23, amerikansk tid – prøvede Republikanerne ihærdigt at fremmale et billede af et USA, som er på vej til at blive socialistisk.
Devin Nunes fra Californien talte om, at ”selv om det spøgelse, som plagede det 20. århundrede med dets sovjetiske kommunisme, er forsvundet, så er det demokratiske flertal nu i gang med at overføre totalitarismen til USA.” Paul Ryan fra Wisconsin sagde, at ”når regeringen ønsker at blive den store udligner af indkomster gennem dets politik, så er det udtryk for en paternalistisk styreform, som vi husker fra Sovjetunionen.”
Fra en, der har boet i Moskva i tre år (jeg var Ruslands-korrespondent for Jyllands-Posten fra 1994 til 1997), kan jeg roligt fastslå det åbenlyse – nemlig at der selvfølgelig ingen, absolut ingen, ligheder er mellem nutidens Amerika og fortidens Sovjetunionen. Heldigvis. Men når man sorterer overdrivelsen fra, ja, så er det alligevel lige så åbenlyst, at Obamas USA bevæger sig langt mere i retning af Europas velfærdssamfund end nogen præsident før har været i nærheden af.
Det nuværende flertal i Washington har med dets politiske handlinger åbenlyst styrket den føderale magt i Det Hvide Hus og i Kongressen – på bekostning af den lokale magt i de enkelte delstater, og på bekostning af hver enkelt amerikaners ret til at bestemme selv. Det kan man være glad for – eller man kan være ked af det. Men man kan ikke tale sig ud af, at der er tale om et kolossalt politisk skifte.
USA er verdens rigeste nation. Hver enkelt amerikaner er i snit næsten halvanden gange så rig som hver europæer. Den rigdom er skabt i et samfund, som historisk har været markant drevet af kapitalisme, lave skatter og så mange penge og beslutninger i virksomheders og individers egne lommer. Undersøgelser har igen og igen fastslået, at mens tre ud af fem europæere mener, at statens vigtigste opgave at hindre, at den enkelte borger lider nød, ja, så mener tre ud af fem amerikanere, at statens væsentligste opgave er at sikre den enkelt borger optimal frihed.
Vil det store pendulskifte – fra kapitalisme mod socialdemokratisme – føre til mindre dynamik, mindre vækst og mindre innovation i verdens største økonomi? Det er naturligvis det store spørgsmål. Er det den store ulighed i Amerika – ekstrem, nærmest vulgær, rigdom på den ene side, og ubegribelig fattig, sommetider næsten u-landsagtig på den anden side – simpelthen den motor, der har drevet den amerikanske vækst? Vil den nu blive svækket?
USA er ikke, må jeg understrege, på nogen måde tæt på at være et nordeuropæisk velfærdssamfund – men det bevæger sig i disse år i den retning. Måske minder det – i en dansk sammenhæng – mest om Danmark i 1950’erne og 1960’erne, da velfærdsamfundet var i færd med at blive opbygget. Fra nu af er det selvsagt dybt interessant, hvordan USA vil bevæge sig herfra. Det bliver – oprigtigt talt – fantastisk spændende at følge.
Følg også David Trads her:
Venlig hilsen
DAVID TRADS
22. marts 2010 kl. 08:38
Det må glæde dig, at udviklingen går den vej.
Stillede du ikke op for socialdemokratiet i DK.?
Håber at USA ikke udvikler det så uhyggeligt som i Danmark hvor 60% går til det offentlige.
Det skylder man at fortælle USA.
22. marts 2010 kl. 08:49
Berlingske Tidende er blevet lavet om til Information. Det er åbenbart det man får med Norske ejere af en dansk avis. En avis der har været borgerlig i 100 år. Nordmændende kender tydeligvis ikke dansk historie og ansætter den ene progressive skribent efter den anden. Det er bizart at se det ske.
Hvis der er nogen der kender til et borgerligt medie i Danmark, må de gerne give mig et tip.
Keynes har aldrig virket og vil aldrig virke. Der er ingen dokumentation for det. Og der er ingen logik bag konceptet. Penge = produktion. Produktionen og dermed pengenes værdi kan kun stige ved at midlerne/pengene naturligt fordeles til de mest produktive dele af samfundet. Keynes gør det stik modsatte. Keynes udvander pengenes værdi ved at tage midler fra den fældes kasse og fordele dem til statsvalgte projekter helt og aldeles uden markedets mekanik til at udvælge de mest produktive initiativer. Så produktionen falder og dermed pengenes værdi. Eller med andre ord: Keynes fører til negativ vækst.
22. marts 2010 kl. 09:16
Det hedder “fremmane” ikke “fremmale”
/M
22. marts 2010 kl. 09:47
Det indlæg bører præg af, at du ikke har begreb om politiske ideologier. Den socialistiske ideologi er ikke en del af den amerikanske politiske kultur. Langt de fleste amerikanerne vil slå syv kors for sig over for den påstand som du udtrykker ovenfor.
Din kommentar er simpelthen et udtryk for en overfladisk journalistisk tankegang, der i alt for høj grad præger den danske journaliststand
22. marts 2010 kl. 09:51
Nu må vi bare håbe, at USA ikke udvikler sig til en barnepigestat som vi kender det fra her i Danmark, hvor staten stort set har en finger med i alt. Derudover, tillykke Amerika – det var på tide!
22. marts 2010 kl. 10:25
Lad os håbe at du ikke har noget med økonomi at gøre, for at sige at USA er verdens rigeste nation, er lige lovlig meget for en nation, som er på konkursen rand. USA, var seriøs tæt på at gå konkurs for et år siden, og underskuddet på statsbudgettet har aldrig været større, da de skal rydde op efter kapitalisternes rod…
Hvis USAs motor er ulighed, så må vi håbe motoren går i stå, for folk som lever som de fattige gør i USA, er absolut ikke´til gavn for noget.
22. marts 2010 kl. 11:26
Jeg bor i USA og arbejder som laege. Jeg har sjaelent set saa meget vroel i en artikel. Jeg er selv tilhaenger af sundheds reformen men helt aerligt….der er en kaempe forskel i mellem at give sundhedsforsikring til 95% af samfundet og at vaereSocialdemokratisk. Er Venstre of Dansk Folkeparti ogsaa Socialdemokratiske? Er Margeret Thatcher?
22. marts 2010 kl. 11:39
Det interessante er jo, at DK vist flere gange af udenlandske organisationer er blevet udnævnt til at være det land, der er bedst at drive virksomhed i. Det siger noget om, at en socialdemokratisk tankegang faktisk også godt kan give mening rent samfundsøkonomisk. Med andre ord: Lav skat er ikke i sig selv det eneste, der giver gode vækstbetingelser for virksomheder, og den socialdemokratiske tankegang kan måske styrke USA’s finanser.
22. marts 2010 kl. 11:48
Jeg har tidligere med stor fornøjelse læst din blogs og hørt dine politiske analyser i tv og radio. Dog er der en del formuleringer og ordvalg, der falder mig for brystet i denne blog:
“..det er åbenlyst, at USA er i færd med at blive socialdemokratisk.” – USA er ingenlunde på vej til at blive socialdemokratiske, men måske MERE socialdemokratiske, selvom det er en mærkelig diskussion. Det giver ingen mening at sætte disse europæiske begreber ned over en radikal anden amerikansk kultur. Forholdet er ikke 1 til 1 og det bliver derfor omsonst at tale om.
Du nævner også Adam Smiths ideologi. Må jeg spørge om du har sat dig ind i denne? Hvis du endelig vil sætte en filosof på ville det formentlig være mere korekt, ud fra konteksten, at skrive Ayn Rand, Saxo Banks yndlingsfilosof, selvom det igen er meningsløst at drage disse begreber ind, da det ikke giver en yderligere forståelse af emnet.
Du skriver ligeledes om Obama: “..Omfavnelse i stedet af John Maynard Keynes og hans ideologi”. Intet kunne være mere forkert. Det er rigtigt at man gør brug af en mere Keynesiansk politik, men omfavnelse, er der ingenlunde tale om, snare tværtimod, hvilket det også skal siges at du selv retter senere i artiklen med formuleringen: “..staten kan og skal styre samfundet – i hvert fald når det brænder på.” For dette er lige præcis sandt. Jeg husker fx en senator der i forbindelse med statsovertagelsen af Fanny May og Freddy Mac udtalte noget i retning af at det var som at holde sig for øjnene og næsen når man stemte for denne statsovertagelse. Det var ubehageligt, men nødvendigt – og sådan har ganske givet flertallet af amerikanerne haft det hele vejen igennem. Altså IKKE en omfarvnelse!
Endelig begynder ud at sammenligne med danske tilstande i 1950’erne og 1960’erne. Dette er igen fuldstændig formålsløst og irrelevant. Det siger igenting om noget som helst og er bare fyld ord. Jeg ved ikke om du lønnet pr. anslag i dine blogs eller hvorfor en velformuleret mand som dig giver dig i kast med disse intetsigende fraser.
Du kan skrive meget bedre, Trads! Dette var ikke en af dine bedre.
22. marts 2010 kl. 14:22
Sikke da et held.
Ikke fordi socialdemokrati nødvendigvis er et bedre alternativ, men fordi en rendyrket idealistisk linie har det med at ende i ekstremerne. Det er sundt for et samfund at pendulet svinger, så fokus når hele vejen rundt om alle de relevante emner.
22. marts 2010 kl. 15:19
Kære prRasmussen,
Du husker rigtigt. Jeg forsøgte for nogle år siden at blive kandidat for S, men det lykkedes ikke. Det var godt – for så kunne jeg i stedet forblive journalist!
Jeg siger ikke i min blog, at jeg ønsker eller håber, at USA blir socialdemokratisk – jeg konstaterer blot objektivt, at USA bevæger sig den retning.
vh
David Trads
22. marts 2010 kl. 15:21
Kære Janus Lee,
Bare for god ordens skyld: Du kan ikke læse ud af min blog – det er i hvert fald ikke hensigten – at jeg ønsker eller håber, at USA bevæger sig i socialdemokratisk retning. Jeg hæfter mig blot ved det åbenlyse – nemlig at troen på en stadig stærkere stat med et større budget dominerer i USA i disse år.
vh
David Trads
22. marts 2010 kl. 15:24
Kære Hans Nielsen,
Jeg mener faktisk, at den amerikanske befolkning ret tydeligt fornemmer ‘socialdemokratiseringen – en stærkere stat med et større budget – og at et pænt flertal er voldsomt imod. USAs befolkning er både modstander af den stigende indblanding fra Washingtog og ikke mindst af det store budgetunderskud og den store gæld. Der er et misforhold mellem Obamas og Demokraternes politik og så den amerikanske befolkning.
vh
David Trads
22. marts 2010 kl. 15:25
Kære Jan-Ulrich Otto,
Jeg måler rigdommen ud fra bruttonationalproduktet, som er den gængse metode. Desuden mener jeg ikke, at man kan sige, at USA sidste år var ved at gå konkurs.
vh
David Trads
22. marts 2010 kl. 15:28
Kære Christian Engell,
Jeg siger udtrykkeligt i min blog, at USA bevæger sig mere i retning af socialdemokratisme end kapitalisme – ikke, at de allerede er der, og ikke noget om, hvorvidt jeg synes det er en god eller dårlig ide. Det er en tendens.
I øvrigt: Jeg tror, at de fleste i Danmark vil være enig i, at både V og DF i hvert fald siden 1998 har bevæget sig dramatisk i en socialdemokratisk retning – Fogh kæmpede for at bevare velfærdssamfundet, han roste sig selv for at have ansat flere offentlige ansatt, og fastholdt et meget højt skattetryk.
vh
David Trads
22. marts 2010 kl. 15:30
Kære Christian Henriksen,
Jeg taler om en retning – en ny tendens – der viser, at USA bevæger sig i mere socialdemokratisk retning. Slet ikke at de allerede er der – eller om jeg synes, at der er en god eller dårlig ide.
Sammenligningen med Danmark handler kun om at forsøge at understrege, at der stadig er meget stor forskel. Det er, indrømmet, en svær øvelse at give sig i kast med.
vh
David Trads
22. marts 2010 kl. 16:04
“’socialdemokratiseringen – en stærkere stat med et større budget – og at et pænt flertal er voldsomt imod.”
Aldrig har jeg hørt en mere amatøragtig definition af socialdemokratisme. Med den definition ville både det tredie rige og stalins Sovjetunion jo være socialdemokratisk. ja selv Amerika under Georg Walker Bush ville jo være socialdemokratisk. Socialdemokratisme defineres ikke ud fra en ideologis syn på om statens budget skal være stort eller ej, men defineres udfra om partiet gør brug af socialdemokratiske termer eller socialistiske termer. Dette gør ingen af de dominerende partier i USA. Det virker som om, at du har taget de parti-politiske briller på og kun mener at socialdemokratisme er den eneste sagliggørende eller frelsende tankesæt heri verden.
Jeg ville “stejle”, hvis nogen kom at påstod, at jeg var socialdemokrat, når jeg ikke selv bekender mig som det. Magen til bedre-videnhed skal man lede længe efter
22. marts 2010 kl. 17:18
As somebody having grown up in Denmark and now having lived in US for over thirty years, my main thought having read this blog entry is how dangerous labels are. To call US “social democrat” or to compare to Denmark in the 50s or 60s is highly misleading. In fact you cannot compare the two countries at all at those levels. The founding philosophies of US are so radically different from what has grown up in Denmark over the centuries that no comparison is possible. Both societies have their benefits, and the lack of human health policies was obviously not one of them, but the passing of a – very watered down – health insurance bill does not a social democrat – or even wannabe social democrat – country make. It would behoove Berlingske to have a writer who is more careful in educating the readership.
22. marts 2010 kl. 17:52
At stille Adam Smiths og John Maynard Keynes som to økonomiske modpoler er ret grotesk og totalt forfejlet. Keynes har blot tilføjet til liberalismen at i krisetider skal staten sætte sine projekter i gang såsom brobygning m.v. da det kan hjælpe økonomien i gang og der er ledig kapacitet.
At sige at det er socialdemokratisk er totalt fejlfortolket. Socialdemokratisk er det derimod, at solde andre folks penge op på offentlige ydelser som politikere finder relevante, og det er maxistisk.
Men med sundhedsreformen er USA dog bevæget mod venstre som de gør hvergang de får en demokratisk præsident, men heldigvis ikke noget der minder om socialdemokratisme.
22. marts 2010 kl. 22:05
“Venner” USA er ikke ved at gaa i en socialdemokratisk retning, skoent man kan postulerer at Obama og hans regering oensker en saadan retning.
Dog er der stor forskel paa et lille Danmark, med stor/staerk parti kultur, og saa et USA med en forfatning som stoetter individuelle kandidater, for det meste indenfor en ramme af to partier.
Nu er sunhedsreformen en lov, og det giver sygeforsikring mod en stor betaling til de fleste i USA, skoent mange unge vil vaelge at betale et straf gebyr, istedet for at betale en $5,000-10,000 om aaret i forsikringspremie. Ja selv aeldre vil goere det, inden de som 65 aarige bliver omfattet af den ‘gamle’ medicare ordning, hvor det meste paa helbredsomraadet er daekket, mod et mindre selvbetaling.
Det er ikke sundheds ordningen der er tegn paa at Obama er en slags socialdemokrat/SF’er, men det er mere hans leflen for fagforeninger som faar en paa disse tanker.
Og vaer ikke bange, til november i midvejs valget, bliver kongressen udskiftet, og uden tvivl vil Demokraterne miste en bunke mandater, og Obama maa saa regerer fra midten, hvor han nok kan goere det bedre end Bush fra hoejre siden.
22. marts 2010 kl. 22:51
Den, der konkluderer efter gaarsdagens knivskarpe afstemming i Repraesentanternes Hus, at USA nu bevager sig mod ‘socialdemokratisk styre’ har en ringe forstaaelse USA, af amerikanere, og hvad der i mange generationer har vaeret og fortsat vil vaere drivkraften i dette enestaaende land.
Fra en dansk-amerikaner med med 30 aar’s bopael i USA
Jens F Jensen
23. marts 2010 kl. 14:05
Well, Bo det er jo skræmmende tal du fremviser…
At 60% af indkomsten går til det offentlige herhjemme er da ikke så slemt. I efter krakket i USA betalte de rige med glæde 90% af indkomsten under Franklin D. Roosevelts tid. Der var måske lidt klynkeri i starten, men de smilede igen da der stadig var råd til fest og champagne i Hollywood.
Det er typisk forældet liberalist hysteri at råbe op om at social retfærdighed og kontrol af private virkosmheder er en dårlig ting. Det frie marked og kapitalismen har floppet for sidste gang og igen endt i finanskrise. Der er gudskelov nye vinde på vej, og for at gøre det lettere at sluge har nogen foreslået det kælenavnet Kapitalisme 3.0.
Det egoistiske industrimenneske er på vej ud, og endelig vil det socialt kompetente netværksmenneske sætte en ny dagsorden.
25. marts 2010 kl. 15:07
Lars M og andre:
“Det er typisk forældet liberalist hysteri at råbe op om at social retfærdighed og kontrol af private virkosmheder er en dårlig ting. Det frie marked og kapitalismen har floppet for sidste gang og igen endt i finanskrise. Der er gudskelov nye vinde på vej…”
Kapitalisme er ikke et system eller en ideologi — det er simpelthen et ord for hvad der sker naar frie mennesker frit kan omgaaes hinanden. Frie mennesker opfinder nye teknologier og produkter og de handler med hinanden. De tager ansvaret for sig selv og for andre.
Staten, paa den anden side, repraesenterer en ideologi der handler om at mennesker ikke boer vaere frie. At de ikke kan tage ansvaret for sig selv eller andre, eller at de handler ondt hvis der ikke er en “moralsk ren” indpisker der kan rette dem ind.
Politikere lever af staten og lever af at overtale dig og andre om at du har brug for politikere til at sikre at “alt er godt” — lige fra at markederne fungerer til at alle har sygesikring. Og det er jo meningen paa bjerget, isaer i dagens velfaerds-Danmark. Det er blevet kaetterisk at saette spoergsmaalstegn ved staten og noedvendigheden af at have politikere til at lede og omfordele.
Men det er altsaa tilladt at taenke selv. Tag f.eks. finankrisen som mange kalder “kapitalismens krise” og bruger som en undskyldning for mere statskontrol.
Myte: “De amerikanske kapitalisters graadighed blev for meget”, altsaa at krisen blev skabt af en indbygget ondksab i mennesker, deres graadighed. Ah ja, vi har brug for mor-stat til at toejle disse usle menneskers graadighed.
Fakta: Amerikanske politikere anvendte Fannie Mae og Freddie Mac (Government Sponsored Enterprises) til at opkoebe sub-prime laan i en skala som aldrig var set foer og som skaev-vred markedet og skabte en boble — netop med den undskyldning at det var noedvendigt med stats-indgreb for at sikre at alle amerikanere kunne blive hus-ejere. Det gik ikke saa godt. Men man var hurtige til at skyde skylden paa kapitalismen bagefter, og da mange aabenbart er nemme at manipulere slap man af sted med det. Vi skal aabenbart have mere stats-kontrol for at undgaa noget lignende i fremtiden.
I Clinton aarene var der faerre end 10,000 bureaukrater i Washington der skulle regulere finans-markederne. Da krisen skete, under Bush, var der naesten 100,000 bureaukrater. Skal der 200,000 til at at undgaa naeste krise? Og hvad er det helt praecist at en tjenestemands-ansat bureaukrat kan se i markedet som en Wall-Street banker ikke kan se? Har statsansatte en bedre krystal-kugle?
Og det er en skrue uden ende. Obamas sygesikrings-plan er skaaret over den samme logik. Hvis mor-stat ikke tvinger os til at tage en sygesikring, ja saa er vi nok saa uansvarlige at vi ikke goer det. Det kan vi ikke have. Saa kommer mor — og hvis vi ikke goer hvad mor siger, saa faar vi ellers med spansk-roeret (skatter, faengsel, m.v.).
Er det virkelig saa nemt at overtale mennsker til at blive slaver og deponere deres frihed hos stor-smilende politikere med lette floskler og smukke taler?
20. april 2010 kl. 19:29
Kære David Trads
Det står implicit her: “den store ulighed i Amerika – ekstrem, nærmest vulgær, rigdom på den ene side, og ubegribelig fattig, sommetider næsten u-landsagtig på den anden side”
Vh
Janus Lee