BALTIMORE: USA er plaget af både det største budgetunderskud og den største offentlig gæld siden Anden Verdenskrig – og derfor er det virkelig bad news, at især Kina i de seneste måneder har solgt dramatisk ud af deres amerikanske obligationer. Kina er USA’s største låntager – og amerikansk vækst uden kinesiske lån synes umulig.
Finansministeriet i Washington offentliggjorde mandag (15-3) de foruroligende tal: Kina solgte i januar for tredje måned i træk ud af deres amerikanske obligationer – den seneste måned med 5,8 milliarder dollar. Tendensen er det bekymrende for USA – fordi den amerikanske regering er presset hjemme af både høj ledighed (9,7%) og lav vækst (forventet 2,2%), som begge forsøges rettet op af offentlige investeringer. Uden kinesiske penge bliver det sværere for præsident Barack Obama & Co. at holde gang i festen.
Kina er ikke ene om at sælge ud af amerikanske interesser. Samlet solgte internationale ejere af amerikanske virksomhedsobligationer rekordstor ud i januar - i alt 24,8 mia. dollar. Moody’s, der giver nationer ratings efter, hvor kreditværdige de er, har traditionelt og uden omsvøb givet USA den bedste rating, men netop nu har det anerkendte bureau meddelt, at selv om USA’s økonomi ser stabil ud, ‘så er afstanden til en nedgradering blevet kortere’. Læs hele den historie her.
For Vesten, herunder Danmark, er ny amerikansk vækst afgørende. Da Folketingets Finansudvalg i den forløbne uge var i USA for at få et nærbillede af verdens største økonomi, understregede finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) direkte over for mig, at ‘USA er det lokomotiv, der skal trække væksten hos os andre igang.’ Finansministeren tænker selvfølgelig på, at når først der kommer gang i forbruget i Amerika, ja, så følger der en stigning i både den direkte og den indirekte eksport til USA. Den vækst skal motiveres af lånte penge – og de fleste kommer fra Kina.
FØLG OGSÅ DAVID TRADS HER:
Venlig hilsen
DAVID TRADS
16. marts 2010 kl. 22:25
Fedt at du er tilbage på bloggen, Trads. Men jeg er jeg er nu ikke så bekymret for et kinesisk dollar dump. Og vigtigere endnu: Det er Paul Krugman heller ikke : http://krugman.blogs.nytimes.com/2010/03/14/israel-china-america/
17. marts 2010 kl. 07:29
Er kineserne republikanere?
Det interessante ved Kinas salg af US statsobligationer, er at dette salg formodentlig vil resultere i gevaldige problemer for Obama. Dette vil betyde at de problemer som er oparbejdet under Bush, vil kineserne nu smide i hovedet på amerikanerne igen.
Jeg er overbevist om at kineserne udmærket er klar over konsekvensen af dette, nemlig at der med stor sandsynlighed vil komme en republikansk præsident igen.
Men måske er det bare den sidste tids stigning i dollarkursen som får den kinesiske Yuan til at stige mere end ønskværdigt, således at den kinesisk valutapolitik nu bliver drevet at op – og nedjustere den amerikanske dollar efter kinesisk forgodtbefindende.
Så når den amerikanske dollar bliver for stærk, sælger kineserne for et par hundrede mia US$ statsobligationer, således at den til dollaren bundne Yuan kan forblive i den kunstigt lave kurs som den idag har.
17. marts 2010 kl. 09:44
Måske bliver kinesernes skift det der skal til for at lære de amerikanske politikere at de ikke kan låne sig til økonomisk vækst.
Spørgsmålet er om den nuværende kombination af præsident og kongres har andre løsninger end dem de har forsøgt sig med. Det kan få interessante følger til november, for sidst der var en demokratisk præsident og en republikansk kongres blev de økonomiske resultater ganske gode.
17. marts 2010 kl. 11:44
Why don’t people get this?
Part of the answer is that it’s really hard for non-economists — and many economists, too! — to wrap their minds around the Alice-through-the-looking-glass nature of economics when you’re in a liquidity trap. Even if they’ve heard of the paradox of thrift, they don’t get the extent to which we’re living in a world where more savings — including savings supplied to your economy from outside — are a bad thing
Also, and I think harder to forgive, is the way many commentators seem oblivious to how we got here. Yes, we have large budget deficits — but those deficits have arisen mainly as the flip side of a collapse in private spending and borrowing.
The bottom line in all this is that we don’t need the Chinese to keep interest rates down. If they decide to pull back, what they’re basically doing is selling dollars and buying other currencies — and that’s actually an expansionary policy for the United States, just as selling shekels and buying other currencies was an expansionary policy for Israel (it doesn’t matter who does it!).
19. marts 2010 kl. 09:40
@Paul
It’s not about keeping the US interest rate low. It’s about keeping the Yuan at a low level. The Yuan itself is not a trading object as it’s pegged to the US$. So by buying and selling US$ the chinese are regulating the rate for YUAN.
The US$ has be this step turned into the trading window for Yuan.
The chinese has declared several time for the last 5 – 10 years, that their goal for the Yuan was to keep it low and pegged to the US$
19. december 2011 kl. 15:27
viagra, confirm up on my site. If you are interested in guardian, be aware.